1. Om aftalen Denne forsikring indgår som en kollektiv obligatorisk del af lejeaftalen mellem Sol og Strand og lejer. 2. Hvem er forsikringstager Forsikringstager er Sol og Strand, som har indgået forsikringsaftalen med Tryg. 3. Hvem er forsikrede De personer der er angivet i lejeaftalen med Sol og Strand, samt eventuelle rejseledsagere. 4. Hvad er forsikringsperioden Forsikringen gælder fra det tidspunkt 1. rate af det aftalte lejebeløb betales til Sol og Strand og indtil lejeperiodens start (som defineret i lejebeviset). Dækning for afbrydelse og ansvar overfor indbo gælder dog frem til lejemålets ophør (som defineret i lejebeviset). 5. Hvad erstatter forsikringen Forsikringen erstatter: 5.1 Forsikredes udgifter i henhold til lejeaftalen med Sol og Strand, i forbindelse med afbestilling af lejeopholdet, samt godtgørelse af ubenyttede feriedage ved forsinket fremmøde og ved afbrydelse af lejeopholdet. 5.2 Forsikredes juridiske erstatningsansvar med op til DKK 75.000 for skader forvoldt på indboet i den lejede feriebolig, dog maksimalt DKK 8.000 i forbindelse med skader på ruder, kummer og køkkenbordplader. Der betales en selvrisiko på DKK 500 ved enhver skade. 6. Hvilke skader dækker forsikringen 6.1 Afbestilling og afbrydelse Forsikringen dækker hvis det planlagte lejeophold ikke kan gennemføres, såfremt forsikrede eller dennes nærmeste pårørende i forsikringsperioden rammes af (a) akut sygdom*, tilskadekomst** eller dødsfald, (b) akut forværring af bestående sygdom, (c) vaccinationsintolerance, (d) graviditet, så længe dette opstår i forsikringsperioden, (e) skilsmisse, separation eller ophør af samliv, eller hvis (f) forsikredes eller rejseledsagers bolig eller virksomhed rammes af brand eller indbrud umiddelbart inden afrejse, (g) forsikredes eller rejseledsagers bolig eller virksomhed rammes af s torm, oversvømmelse eller skybrud umiddelbart inden afrejse, (h) forsikrede, dennes ægtefælle/samlever eller rejseledsager uventet opsiges eller lockoutes fra sit fuldtidsarbejde umiddelbart inden afrejsen, (i) forsikrede, dennes ægtefælle/samlever eller rejseledsager, efter opsigelse fra fuldtidsarbejde, starter nyt arbejde, uden mulighed for at få fri i den pågældende lejeperiode, (j) forsikrede, dennes ægtefælle/samlever eller rejseledsager skal til reeksamen ved en læreanstalt udover folkeskoleniveau, i forbindelse med ikke-bestået eksamen (det er en betingelse, at personen er studieaktiv, har indgået lejeaftalen før tidspunktet for reeksamen blev kendt, og at reeksamen finder sted i samme periode eller op til 1 uge efter lejeperiodens ophør), (k) forsikredes, eller rejseledsagers personbil før afrejse bliver skadet i et sådant omfang, at køretøjet ikke er i trafikmæssig forsvarlig stand, og at reparation ikke kan færdiggøres inden lejeperiodens start. Tryg | Tryghedsforsikring | Sol og Strand | 01214-1 DA Side 2 af 6
Share
Download PDF file