OPVÆKSTEN – Kjeld Andersen Der sidder et godt hoved på den knægt, konstaterer læreren på den lille skole, hvor Kjeld går. Han kommer til verden i isvinteren 1942 som yngste barn i en søskendeflok på fem. ”Der sidder et godt hoved på den knægt, konstaterer læreren på den lille skole, hvor Kjeld går” Forældrene, Gerda og Johan, er børn af det landbomiljø, som kendetegnede samfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Gerda er 20 år og Johan 22 år, da de bliver gift, og i november 1930 køber parret det lille husmandssted ”Mathildesminde” med cirka 25 tønder land. Kjelds barndomshjem ”Mathildesminde”. Kårene er små på husmandsstedet i Stenstrup. Krisen i 1930’erne er barsk, men moderen og faderen knokler og formår at brødføde familien på baggrund af det udkomme, det lille landbrug med 6-7 køer, et par heste, nogle grise, høns og gæs giver. Der er også en køkkenhave, som Kjelds mor prioriterer at have i orden, for udbyttet er vigtigt i forhold til at brødføde familien. 6
Share
Download PDF file